Automatiser de vilkårlige processer via Bin-Picking
Bin-picking er ’smart’ udnyttelse af robot og sensorer. Teknologien gør det muligt at opsamle emner, der ligger tilfældigt.
Bin picking er navnet på den teknologi, der bruges af en robot til at gribe objekter, der ligger tilfældigt i en kasse eller på en palle. Det har længe været en udfordring for automatiseringsindustrien, fordi emner, der skal bruges i en produktionsproces, typisk ligger tilfældigt i en kasse.
Robotter er oftest designet til at udføre den samme forprogrammerede bevægelse igen og igen. I Aplica har vi knækket koden og kan levere driftssikre Bin-picking-løsninger, hvor en robot via 3D-skanning, gribemekanik og robotstyring plukker specifikke objekter hurtigere end noget menneske kan gøre det.
En revolution af de manuelle arbejdsgange
Systemet kan bruges til at håndtere en lang række forskellige produkttyper såsom metaldele, plast- eller gummidele. Uden omfattende programmeringstid kan vores Bin-picking-løsninger gribe og sortere emner ud fra et fuldstændig kaotisk udvalg.
Det er en stor omkostningsforbedring og giver bedre EGA og arbejdssikkerhed, da disse opgaver i dag typisk varetages manuelt. Bin-picking-teknologien er inde i en rivende udvikling i disse år og kommer til at revolutionere fremstillingssektoren. Vi har fingeren på pulsen med, hvad der virker og kan derfor hjælpe dig til en fremtidssikret løsning på din produktionsudfordring.