Lang rækkevidde og høj produktivitet

FANUC udvider M-20iD og ARC Mate 120iD serien

FANUC har udvidet sit omfattende udvalg af robotter med to nye modeller: M-20iD/25 en velkendt 6-akset robot og ARC Mate 120iD udviklet til svejsearbejde.

De to modeller har en maksimal last på 25 kg og en rækkevidde på 1.831 mm. Robotten kan nå tættere på sin egen base, hvilket øger det aktive arbejdsområde til 1.585 mm sammenlignet med sine forgængere. Robotterne M-20iD/25 og ARC Mate 120iD har et nyt drev, hvilket resulterer i betydeligt højere aksehastigheder. Repeter barheden forbedres med op til ± 0,02 mm. Takket være det ændrede og optimerede design har de nye iD robotter en signifikant højere bevægelses evne.

Højere ydeevne og ekstremt høj pålidelighed fører til det vi typisk automatiserer for: Effektivitet og rentabilitet.

Med sine egenskaber er M-20iD/25 ideel til opgaver som almindelig emne håndtering, lastning og losning af maskiner eller del-håndtering. IP67-beskyttelsesklassifikation for både arm- og håndledsaksen gør, at den også er velegnet til applikationer under ikke så gunstige arbejdsmiljømæssige forhold som f.eks. slibning og afgratnning.

M-20iD/25 og ARC Mate 120iD leveres med den nye R-30iB Plus-controller som standard med alle de nye funktioner i: integreret vision system, større hukommelse, hurtigere CPU og ny iPendant. 

Brug for flere oplysninger?

Giv os et kald på 43 44 33 00 eller send os en email på

LowCost 3D sensor muliggør kompleks robot løsning

Robot de-palletering af paller med emner der ikke er stablet præcist

Det har altid været vanskeligt og langsommeligt at de-palletere emner når de ikke er præcist stablet, fordi det var nødvendigt at detektere emnernes højde og vandrette position for at robotten kunne gribe hurtigt og korrekt.

Traditionel vision har været dyrt og komplekst. Der skal ses emner i hele pallens stablehøjde, og emnerne der skal detekteres, varierer ofte i farve. Det har krævet komplekse kameraer, linsesystemer og lys. Selv med det kan varierende højder på hvert lag ikke detekteres.

Den type de-palletering har derfor ofte været økonomisk uforsvarligt.

Ifm har lanceret en serie af 3D sensorer der baserer sig på Time Of Flight detektering. Det betyder at de kan finde positioner af genstande, og give afstanden til genstanden. Dermed - 3D data for det der søges. Disse sensorer har ikke stor opløsning, men ved at bruge dem kreativt, kan de alligevel give data, der gør løsningen mulig.

Aplica skulle de-palletere små plast bægre stablet med mellemlæg på paller. Pallerne er ofte ikke stablet præcise, når de kommer frem til de-palletering, fordi hvert lag flytter sig på pallen. Plastemnerne varierer i farve, så selv avanceret vision ville have meget vanskeligt ved at give robotten de nødvendige data. Lagets højde er også temmelig vigtigt, for emnerne tåler ikke at der trykkes an på dem med robot-værktøjet. Vision vil så heller ikke kunne give de helt nødvendige højdedata.

Ifm’s sensor har ikke stor opløsning, så den kan ikke detektere emnerne. Løsningen blev at ifm 3D sensorer registrerer pap mellemlæggets position og højde. Med de 3D data kan robotten positionere værktøjet, og gå ned i rette højde og suge an på emnerne med et multi-sugehoved, og gribe mellemlægget med gribere.  Hele laget løftes fri og robotten kører over og får mellemlægget trukket af med sugekopper, og robotten kører over og afleverer laget på en bane, der så føder hvert enkelt emne frem.

Mange enkle robot-løsninger i Danmark er løst, derfor specialiserer Aplica sig i at løse de komplekse automations løsninger.

Brug for flere oplysninger?

Giv os et kald på 43 44 33 00 eller send os en email på

Automatisering med trappeføder

Robotautomatisering af montage processer

Montage af emner ved hjælp af robot kræver at robotten kan gribe 1 emne der vender korrekt, så det kan placeres i montage position.

I de fleste anlæg er det løst ved at emnerne hældes i en cirkulær føder. Her vibreres emnerne rundt og via ”fælder”, falder de emner der vender forkert væk.

Cirkulær fødere er støjende grundet vibrationerne, og de er meget følsomme overfor små ændringer i emnernes vægt og tolerancer, og de er vanskelige at tilpasse til variationer i emnerne.

 

En mindre kompleks og mindre støjende løsning er trappefødere. En trappeføder består af trapper der bevæges op/ned, og derved trække den et mindre antal emner op fra en tilførselsbeholder.

De emner der kommer op føres så frem af glide skinner eventuelt med vibrator eller små bånd. De emner der vender forkert fjernes ved hjælp af ”fælder”.

 

De emner der vender korrekt, kommer så frem til robotten, så den kan gribe et emne, og føre det videre og montere det på rette position.

Trappeføderen kan desuden ofte indpasses på mindre plads, så der kan laves ergonomisk bedre ilægning af emner, eller den samlede montage automat kan være mindre pladskrævende.

Aplica designer selv trappefødere der passer til den aktuelle robotløsning. Det sikrer hurtig levering, kort indkøring og høj effektivitet.

 

Brug for flere oplysninger?

Giv os et kald på 43 44 33 00 eller send os en email på